jeg sidder her og er blevet lidt sløj, men er lykkeligvis ifærd med at fordrive min tilstand med sygdom-gå-væk-morgenmad. Smovser i havregrød med rosiner, kokosskiver og bananer og har lavet stor frugttallerken med vindrueklase, små æblestykker og appelsinbåde med kanel og brunt sukker på. Og så en stor balje kamillete i en kop med Mumitrolde-motiv på. Jubi!
Håber du har det godt og er rask og glad, man kan nemt pådrage sig hals-onder, når det er så gråt og vådt. Selvom det er hyggeligt med store halstørklæder og varme vanter, så bliver det rart når man ikke længere behøver at mumificere sig i strikketøj, hver gang man går udenfor.
Jeg skal snart igang med at lave en skriveøvelse (som vist bare er akademisk for aflevering) om Naja Marie Aidts novelle Bulbjerg, fra Bavian-bogen. Jeg synes hun skriver godt. Altså, det er ubehageligt og knugende og uheldssvangert, men synes hun er god til at skabe sådan en stemning hos læseren. Har du arbejdet med noget af det, hun har skrevet?Eller læst det for din egen skyld?
Fik desværre ikke jobbet på Karen Blixen museet. De fik rigtigt mange ansøgere, så der er sikkert nogen, der har kunnet tage flere vagter eller havde erfaring med museumsarbejde. Ævbæv, så må jeg ud og finde mig noget andet. Det virker lidt formålsløst lige nu, fordi der er finanskrise-stemning og ansættelsesstop alle vegne, men måske kan jeg støve noget op. Har du nogle brillante idéer, søssi-min?
Sidder og kigger på pæne billeder rundt omkring på nettet, og ville sådan ønske, at jeg selv var en bedre fotograf.



Bliver i så godt humør af fine billeder. Har fundet dem inde på en side, der hedder weheartit. Undtagen det med pindsvinet, det kan jeg ikke huske, hvor er fundet, men det er vist fra en film, der hedder "Pigen og ræven".Jeg tænker at rejse til Århus' stad den 1. maj, for 1. og 2. er der nemlig Pop Revo Festival, som jeg var med til sidste år, og det var helt enormt fint. Tænkte på, om du måske havde lyst til at tage med mig derind? Det er sød og blød indie pop, med en masse forskellige bands fra Canada og Sverige og Amerika og Danmark. De har en hjemmeside her, du kan titta på.
Sidst jeg var der, vandt Hanne og jeg en dansekonkurrence, og fik en gratis plade med autografer af bandet, som præmie. Det er virkeligt en rar festival.
Nu vil jeg ligeså stille trille ud i køkkenet & lave dagens første kop kaffe (imorges kom jeg, søvndrukken som jeg var, til at hælde en stor bunke kaffe op i gryden istedet for havregryn. Tsk, tsk. Kan stadig huske for mange år siden, da vi sad på terassen hos far, og du fyldte dit glas med ketchup istedet for mælk. Det er mærkeligt, hvilke små begivenheder, der bliver siddende fast i hukommelsen. Men nu må vi hellere slutte den alt for lange parantes). Sådan. Som sagt, kaffe! On y va! Og så skal jeg se på noget Shakespearsk-hurlumhej bagefter.
Håber at du og familien har det rart og søndagshygger.
Klem & kram,
Majschen.
hej søde majsa- jeg elsker dine søndagsbreve allerede- og havde dette til gode, fordi jeg ikke rigtigt havde ro til at gå på nettet i går. Så nu har jeg lige siddet og hygget med det læse dine tanker, og det er næsten som om, jeg sad lige ved siden af dig og duftede til din havregrød.. Bortset fra at det er mandag, og at du nok ligesom er blevet færdig med at spise den grød..!
SvarSletÆv mht. Karen Blixen jobbet.. Tja, det kommer nok lidt an på, hvad du har lyst til at arbejde med- men jeg synes, at hvis du på et tidspunkt får lyst til at tage i praktik- så husk Carlsens forlag- dem der i DK står for udgivelsen af Peddersen og Findus, Alfons Åberg m.m.
Du må endelig sige til, hvis du har brug for en Shakespear ekspert- Søren er totalt nørd og har hans komplette samling af skuespi, som BBC i løbet af fire år fik filmatiseret. Dvs. filmede skuespil. Nogle varer op til fire timer! Hvis du kommer forbi engang, skal du næsten se et af stykkerne.
Har til min forbløffelse ladet mig fortælle, at Shakespeare er temmelig pervers- i Romeo and Juliet er der en der siger : "I am a pretty piece of flesh," hvilket betyder, at han er kendt for at have en stor.. (rødme rødme).. fallos.. Så der ligger mange seksuele undertoner mellem linjerne!
Hvis jeg har afleveret speciale d. 1. maj tror jeg, jeg er rigtig frisk på noget musik festival- ihvertfald d. 2.
Vi skrives ved Majasa- god bedring og pas på dig selv.
Knus Knus
Ditte Dytte
Ditte dyt
Forresten - jeg er så meget på at besøge dig til sommer og så gå på foto shoot- eller du kan komme her. Jeg kender tilfældigvis den sejeste fotograf- måske hun vil give os et par tip, hvis vi til gengæld laver god mad til hende m. rødvin.
SvarSletDu kan se nogle af hendes billeder inde på hendes hjememside www. sanseliv.dk - lige nu er hun i Mexico blandt andet for at fotografere. Jeg tror ret meget, at fotografiet handler om "learning by doing" - men et par gode tips, så man undgår de værste begyndefejl er da altid gode.
Det kunne være fedt at trisse omkring i gaderne og bare skyde løs- og måske også sprøge de folk, der ser allermest spændende ud, om man kun få lov at forevige dem.
KNUS KNUS KNUS
Min blindskrift går ikke helt godt, så bær lidt over med mine slåfejl, jeg ikke lige har fået rettet...
SvarSlet